Solenergianlæg kan opføres både i form af solceller til produktion af elektricitet samt solfangere til brug af fjernvarmeproduktion og opvarmningen af bygninger.
I planlægningen for solenergianlæg i det åbne land differentieres der imellem afstandskrav til boliger for solfangere og solceller.
Planlægning for solenergianlæg
Den fysiske planlægning for solenergianlæg reguleres i medfør af planloven. Det er imidlertid kommunerne som er planmyndighed for solenergianlæg. Tekniske anlæg herunder solenergianlæg må kun opstilles inden for områder, der er udpeget hertil i kommuneplanens retningslinjer, jf. planlovens § 11a, stk. 1, nr. 5.
I tråd med al anden planlægning kræver det, en afvejning af forskellige interesser, herunder varetagelse af hensyn til naboer, natur- og landskabsinteresser m.v.
Ved planlægning for solenergianlæg i det åbne land i kystnærhedszonen uden for udviklingsområder skal kommunalbestyrelsen, jf. planlovens §5a, stk. 1, redegøre for den særlige planlægningsmæssige eller funktionelle begrundelse for den påtænkte placering.
For planlægning af solceller i det åbne land, bør man desuden sikre en minimumsaftand på 150 meter målt fra bygninger, der er registeret som beboelse i Bygnings- og Boligregisteret, hvis der alene planlægges for opstilling af solceller på én side af beboelsen. Hvis der planlægges for opstilling af solceller på to sider bør man sikre en minimumsafstand på 300 meter, og hvis der planlægges for opstilling af solceller på tre sider eller flere sider gælder af beboelsen gælder en minimumsaftand på 750 meter.
I Vejledning om planlægning for lokalplanpligtige solcelleanlæg i det åbne land kan man læse nærmere om planlægning af solceller i det åbne land samt orientere sig om regler for VE-ordninger, miljøvurderingsregler m.v.