Landsplandirektiv for udviklingsområder i kystnærhedszonen (2019)
Landsplandirektivet udpeger 91 udviklingsområder i kystnærhedszonen i 16 kommuner. Der er fastsat nogle generelle vilkår samt nogle konkrete vilkår for det enkelte område. Der gælder bl.a. et generelt vilkår om, at kommunen skal have vedtaget og offentliggjort planlægning for Grønt Danmarkskort for hele kommunen på baggrund af de anbefalinger, som det lokale naturråd skulle fremkomme med inden 15. juli 2018. Denne planlægning er en forudsætning for, at samtlige udviklingsområder i en kommune træder i kraft. Vilkåret fremgår af landsplandirektivets § 3.