Miljø- og habitatkonsekvensvurdering vedr. Østerild Testcenter er sendt i udbud

Publiceret 12-02-2024

Den 1. februar blev der indgået politisk aftale om, at igangsætte en miljø- og habitatkonsekvensvurdering af muligheden for at udvide og tilpasse Østerild Testcenter. Opgaven er nu sendt i udbud.

Den 1. februar 2024 indgik Regeringen sammen med Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance en aftale om at igangsætte en miljø- og habitatkonsekvensvurdering af muligheden for at udvide og tilpasse testcenteret for vindmøller i Østerild.

Læs aftalen her

Baggrunden var et politisk ønske om at sikre, at Danmark også fremover har et tilstrækkeligt udbud af testfaciliteter for vindmøller – hvor der kan testes vindmøller af den højde og størrelse, der i stigende grad er behov for.

Hvad er opgaven?

Den udbudte miljø- og habitatkonsekvensvurdering skal undersøge konsekvenserne af forslag til udvidelse og tilpasning af Østerild Testcenter, som vil ske ved placering af tre nye testpladser nord for det eksisterende center og tilpasning af de to nordligste nuværende testpladser med op til 450 meter høje vindmøller.

Deadline for at byde ind på opgaven er 13. marts – og udbudsmaterialet kan læses her: Offentligt udbudsmateriale